Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Det værst tænkelige er sket. Marias stedfar, Tore, er død. Hun og familien savner ham. Maria føler sig helt tom, og på samme tid er hun helt fyldt med følelser. Maria siger hun er "OK". Men er hun det? For 13-16 år

Beskrivelse

Maria føler sig helt fortabt. Efter Tores død kan hun slet ikke få styr på sine følelser. Marias mor har inviteret hende til at tage med hende og sine to pap-brødre til Bornholm. Over til mormor og morfar. Maria ved ikke om hun hellere vil blive hjemme og spise fiskefrikadeller sammen med sin bedste ven, "Syller", eller om hun skulle tage til London, over til sin engelske kæreste. Men Marias mor insisterer på, at hun tager med til Bornholm

Vurdering

Denne kortroman er Martha Flyvholm Todes debut. Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret. Det stramme og korte format formår på allerfineste måde at give os et blik ind i Marias tanker og følelser og hendes måde at tackle sin sorg på. Her er stof til eftertanke og samtale

Andre bøger om samme emne

Alberte Winding har skevet Når jeg savner min far hvor Bebels far er forsvundet. Sammen med sin ven Balder komme hun ind i en parallel-verden, hvor hun måske kan finde sin far