Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Etnisk udrensning i Polen under 2. verdenskrig. Et sjældent kraftfuldt, mørkt og nedslående krigsdrama. Bestemt ikke for børn!

Beskrivelse

Filmen begynder med et bryllup i starten af 1939. Vi er i Polen i den del hvor der både er ukrainere og polakker. Så starter 2. verdenskrig og grusomhederne tager fat. Filmens hovedperson er den unge kvinde Zosia og det er igennem hendes fortælling, at filmen har sit fokus. I 1943 begynder en lokal etnisk udrensning hvor ukrainske nationalister begynder at dræbe de lokale polakker. Det udvikler sig til et bestialsk blodbad hvor venner og naboer dræber hinanden. Det er på dette grundlag et Zosia forsøger at redde sit og sine børns liv. Baseret på virkelige hændelser

Vurdering

Sjældent har jeg set så modbydelig og rystende en film. Og sjældent har en filmtitel været mere passende - dog tegner forsiden et billede af et mere klassisk krigsdrama og det er filmen bestemt ikke. Filmen handler om etnisk udrensning, om det mørke i mennesket og som filmen skrider frem, minder den mere om en mørk og dyrisk gyser. Den er hård at se. Grafisk udpenslet (man ser børn blive slået ihjel). Men ganske fremragende. Det er en hård nyser og tristheden sidder i kroppen bagefter. Men det er også en vigtig film da den minder os om en ikke så fjern fortid - og det skræmmende er, at etniske udrensninger stadigvæk sker den dag i dag flere steder i verden

Andre film om samme emne

Andre stærke film om etnisk udrensning som Schindlers liste og The grey zone