Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Anvendelse/målgruppe/niveau

Selvom bogen handler om bøsser og AIDS i 1980'erne, er kerneomdrejningspunktet kærlighed, hvorfor bogen har en bred, universel appelværdi. Bogen er første del af en trilogi. Trilogien er filmatiseret som miniserie i Sverige og har opnået stor popularitet

Beskrivelse

Bogen er på én gang en kærlighedshistorie om, hvordan Rasmus og Benjamin næsten skæbnesvangert er ment til at møde hinanden og forelske sig. Samtidig har bogen dokumentariske afsnit om homoseksuelles manglende rettigheder op gennem det 20. århundrede, om de første tilfælde af HIV i Sverige, før man vidste hvad det drejede sig om. Mens stadig flere i bøssemiljøet begynder at skrante, drages de to unge tættere på hinanden. Man følger parallelt deres barndomsforløb. Den ene tumler med mobning, udstødelse og anderledeshed i en lille by - han flygter til Stockholm for at kunne påbegynde sit rigtige liv, men må igennem mange mænd og ting, han fortryder, før han kan stå her. Benjamin er en god dreng og har altid været det, dedikeret Jehovas Vidne og tro mod sin familie. Indtil han ad omveje ender til en julefest hos en bøsse

Sammenligning

Det er oplagt at læse enten Knud Heickendorffs Krakelinger eller klassikeren Min ven Thomas af Kirsten Holst. Carsten Nagels digte vil også kunne anbefales til særligt interesserede

Samlet konklusion

Velskrevet roman, der genoptager det lidt glemte AIDS-tema i halvt roman- halvt dokumentarisk stil. Både bogen og filmatiseringen har nydt stor popularitet i Sverige