"De vil give hiphoppen dens gamle samfundsbetydning tilbage. Modigt tænkt og til tider stærkt udført i den soulmusikalske tradition.Nina Simone er altid kvalitet at trække ind. Men islandske heliumstemmer og de dramatiske violiner overspiller den teatralske konstruktion og gør albummet mere forceret end gribende"

"Det er den store pensel, der er taget frem for at male de dystre billeder. Samplinger af mørk kirkemusik, uddrag af requier, momenter af gregoriansk inspireret sang og gæstesangere, der nærmest græder deres vokal frem, er blot nogle af effekterne. De formår dog at holde det lige der, hvor det har den effekt, det skal have. Det er måske nok et satirisk (og derfor overdrevet) billede, bandet maler, men det er svært ikke at blive grebet af stemningen og den underliggende alvor - og svært ikke at blive imponeret over deres evne til at lave et så teatralsk album"

"En udfordring af det umiddelbart iørefaldende, en leg med det stringente beat og en skæv tone, der trækker lytteren frem i stolen. De trækker Würlitzerorglet frem i den funky og vibrerende »Understand« med Dice Raw og Greg Porn for øjeblikket efter at udfordre os med en dramatisk tænderskærende intro til »Dies Irae« med eksperimentalmusikeren Michel Chion. Det er meget fjernt fra noget, der har med hiphop at gøre og så alligevel - for hvad er hiphop? Ifølge The Roots kan det være hvad som helst, så længe det er i stand til at gøre op med en evig stræben efter at ligge på toppen af hitlisterne og efterligne popmusikkens monotoni. Med »... And Then You Shoot Your Cousin« danner The Roots atter fortrop og kan måske bane vejen for en ny bølge"