Vinterferieposer til familiehygge

09.02.21
Bestil en pose med bøger og idéer til aktiviteter til vinterferien – og vi pakker den til dig.

Mange familier tager på biblioteket inden ferien. Det kan I ikke i år, men hjælpen er nær! 

Gå ind på denne bestillingsside og skriv hvor mange I er i familien og hvilken alder børnene har, så pakker vi en pose, som passer lige til jer. Vi pakker bøger, som I kan læse sammen, bøger som kan inspirere til aktiviteter, findebøger og mindst én bog til hvert barn. Vær opmærksom på at du eller dit barn skal være meldt ind som låner for at kunne bestille en vinterferiepose! Hvis du ikke allerede er låner, kan du melde dig ind med Nem-ID her.

Vi vedlægger en vinterferiebingoplade, som kan give jer idéer til, hvad I kan lave sammen i ferien. Se bingopladen og læs mere om den her

Ønsker I bestemte titler eller bøger til selvlæsning kan I enten reservere dem via hjemmesiden eller biblioteksapp’en eller skrive en mail til vokbib@albertslundbib.dk.

Vinterferieposen kan hentes tirsdag kl 10-14, onsdag kl 14-18 og torsdage kl 12-16 ved gitterporten på bagsiden af biblioteket (med udsigt til Nordmarks Allé).

I får besked på mail, når vinterferieposen er klar til afhentning