
Vinterferie Bingo
Spil et spil
Den nemme: Find et brætspil eller kortspil på hylden derhjemme
Den mellemsvære: Reservér og lån et spil på biblioteket
Den svære: Find på jeres eget spil
Læs højt for hinanden
De voksne kan læse højt for børnene, eller børnene kan læse højt for de voksne eller for hinanden.
Børn, der ikke kan læse, kan billedlæse en billedbog.
Reserver en bog og hent den på biblioteket
Find en bog på bibliotekets hjemmesiden eller på biblioteksapp’en, som I har lyst til at læse, og reservér den. Hvis I reserverer en bog, som vi har hjemme, finder vi den frem til jer, og I kan tage en tur ned til bibliotek og hente den. Læs mere om hvordan man henter reserveringer her
Fortælletid - lyt til en fortælling sammen
Fortælletid er en hel verden af gode fortællinge, myter, drømmerejser, legender og meget andet for alle aldersgrupper, fortalt af nogle af Danmarks dygtigste fortællere. Du skal logge ind med dit lånernummer og pinkode - og så kan I høre alle de historier I vil.
Se en film sammen på Filmstriben
Den lette: Se en film sammen
Den svære: Læs en bog, som er filmatiseret og se filmen bagefter. I kan f.eks. se Rita og Krokodille, Cirkeline, Vitello eller Antboy
Lav dit eget bogmærke
Se videoen fra Alinea, hvordan I laver jeres egne bogmærker.
Læs en bog, og brug bogmærket - og læs videre senere.
Gå en tur
Den nemme: Gå en tur sammen og få noget frisk luft
Den mellemsvære: Gå en tur hen til kæmpen Thomas ved bakken i Kongsholmsparken
Den svære: Gå en tur hen til kæmpen Thomas, og når I kommer hjem, kan I lytter til 'Vestegnens hemmelighed', som handler om alle de lokale kæmper på Vestegnen.
Drøm om sommer og tag et fodbad
Til denne her opgave skal I kun bruge jeres fantasi og en balje med varmt vand! (I kan evt supplere med varme dyner og varm kakao).
Sæt jer sammen med fødderne i varmt vand, og fantasér om den bedste sommer. Hvordan er vejret? Hvor skal I hen? Hvad skal I lave?
Leg med litteraturen
Den nemme: Læs en bog sammen, og gå på opdagelse i jeres hjem, og prøv at finde nogle ting, som er med i bogen.
Den svære: Dyk ned i vores læsevejledninger og giv den gas med at lege bøgerne sammen
Bag en kage
Find fx en bagebog på eReolen og bag en kage - eller måske fastelavnsboller eller noget andet.
I kan også finde en video med Gorm og Micki fra Coops Go Cook og få idéer til, hvad I skal bage
Lyt til en lydbog, mens I laver noget andet
Den nemme: Lyt til en lydbog, mens I tegner
Den svære: Det er ikke altid sjovt at vaske op, rydde op eller vaske gulv - men hvis man lytter til en historie, så er det pludselig ikke så slemt. Tag opvasken sammen eller hjælp hinanden med at rydde op, imens I lytter til en god bog.
I kan fx finde netlydbøger på eReolen
Del et billede med os
Tag et billede, mens I løser en opgave fra Vinterferie Bingopladen, og læg det op på Facebook eller Instagram (husk at spørge alle på billedet, om det er ok). Læg det op som billede eller story, og huske at tagge Albertslund Bibliotek, evt også med tagget #vinterferiebingo
I kan se og evt. printe bingopladen fra nedenstående link.
