TV Lorry logo

TV2 Lorry holder live valgdebat på biblioteket

29.09.17
Kom med som tilskuer og deltag i debatten

Mandag den 30. oktober kl. 15 holder TV2 Lorry valgdebat sender live fra Albertslund Hovedbibliotek. En times valgdebat vil blive sendt live på Lorry-kanalen og gengives på TV2 i 19.30-udsendelsen. Det vil være en debat om emner fra Albertslund og deltagerne i debatten bliver politikere, der stiller op til Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune samt en række borgere. Anledningen er kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november, hvor nye medlemmer til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for årene 2018—21 skal vælges.

Du kan være tilskuer, når Albertslund Hovedbibliotek sammen med Albertslund Kommune stiller rammer til rådighed for debatten. I løbet af oktober vil Albertslund Hovedbibliotek have fokus på demokratiet, der altså kulminerer med valgdebatten mandag den 30. oktober. Både før og efter selve debatten vil der være en lang række aktiviteter på biblioteket – og partierne, der stille op til kommunalbestyrelsen vil være tilstede…

Kl 14-15 - inden selve debatten  starter - holder  Olav Hesseldahl, som er engagementsdirektør i Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde, oplæg og går i dialog med unge og alle andre tilhørere under overskriften ”I skal fandme blande jer!”

Vi ses – og husk nu; tænk dig om, før du ikke stemmer…

Tags