Sommerbogen 2020

12.06.20
Læs i din sommerferie og vind!

For at være med til Sommerbogen skal du:

  • Være mellem 6 og 15 år
  • Melde dig til Sommerbogen på biblioteket
  • Læse 3 bøger i din sommerferie og skrive lidt om dem
  • Hente din gavebog

Du kan også være med til den landsdækkende Sommerbog, hvor du udover at læse 3 bøger også skal løse nogle sjove læseudfordringer.

Læseudfordringerne får du udleveret, når du tilmelder dig Sommerbogen.

Du skal løse mindst 10 af de 30 læseudfordringer (fx læse i sengen, læse med fødderne i vand eller læse en bog, som du har valgt med lukkede øjne).

Når du deltager i den landsdækkende sommerbogskonkurrence er du med i lodtrækningen om den store præmie, som er at tømme en boghandel på 5 minutter!

Sommerbogen varer fra den 12. juni til den 22. august

Børnebibliotekarerne står klar til at hjælpe dig med at finde de helt rigtige bøger at læse! 

Vi glæder os til at se dig - og god læselyst!