Smart Parat Svar

18.06.20
Quiz for 6. klasse

Smart Parat Svar er en quiz for kloge hoveder i 6. klasse! Her sættes den gode læser i spil som rollemodel. For det er sejt at læse, og det er sejt at vide noget – både hvad skønlitteraturen og faglitteraturen angår. Der vil også være spørgsmål inden for andre emner, hvor ens ekspertviden kan komme i spil, fx musik, computerspil, politik, geografi eller sport.

Klassen skal udvælge fem kammerater, der skal repræsentere hele klassen, så det gælder om at vælge et hold, der dækker så bred en viden som muligt. Hver klasse kan kun deltage med ét hold. Der dystes i første omgang med andre 6. klasser i Albertslund Kommune.

Vinderne herfra går videre til den regionale runde den 13. januar, hvor der dystes mod andre 6. klasser fra Storkøbenhavn. De 9 bedste hold i Danmark mødes til den store landsfinale i Odense den 3. februar.

Læs mere på Smart Parat Svars hjemmeside – vi glæder os til at quizze med jer!

Tid: onsdag d. 2. december kl. 9
Sted: Albertslund Hovedbibliotek
Målgruppe: 6. klasse
Varighed: 90 min.

TILMELDING HER