Science Albertslund 2020

18.06.20
Lyt, leg og lær om kroppens indre

Kom med på en naturvidenskabelig opdagelsesrejse, når børnebibliotekaren læser fortællingen om forskeren Milo og hans nysgerrige ven, dronen Duno, der sammen stiller spørgsmål og søger nye videnskabelige svar. Historien hører sammen med en aktivitetskuffert, hvor børnene sammen med Milo og Duno laver aktiviteter og små undersøgelser. Børn er som alle de store forskere nysgerrige, og derfor vil vi undervejs undersøge, hvorfor ens øjne er blå eller brune, hvor knoglerne sidder på skellettet og blive klogere på nogle af organernes funktioner.

Formålet er at give eleverne ny viden om kroppens indre og at lære dem at tænke som forskere – med nysgerrigheden i højsædet og på en kreativ og lærerig måde med udgangspunkt i dem selv.
Formidlingskufferten, som anvendes ved forløbet, kan lånes med hjem til skolen, da der er mange flere aktiviteter, end vi kan nå ved besøget – så udforskningen, legen og læringen kan forsætte hjemme i klassen.

Tid: Uge 39 – mandag – torsdag kl. 9.30 
Sted: Albertslund Hovedbibliotek
Målgruppe: 0. klasse og 1. klasse
Varighed: 45 min.

Tilmelding her