Foto: Dan Dumitriu, Unsplash

Sæt dine reserveringer på pause

Af Tina
24.06.24
Behold din plads i reserveringskøen mens du er på ferie.

Du kan sætte dine reserveringer på pause i en selvvalgt periode, så du ikke skal hente reserverede materialer, hvis du er bortrejst eller forhindret i at afhente dem.

Når dine reserveringer er sat på pause, mister du ikke din plads i køen, du bliver blot sprunget over indtil den dato, du ønsker at aktivere dine reserveringer igen.

Vær opmærksom på, at muligheden for at sætte reserveringer på pause kun gælder vores egne materialer. Reserveringer på bøger m.m., som er bestilt til dig fra et bibliotek uden for kommunen - såkaldte fjernlån - kan ikke sættes i bero.

Sådan gør du:

  1. Log ind på albertslundbibliotek.dk
  2. Tryk på knappen "Min side".
  3. Herefter trykker du på "Brugerprofil" i menuen. Du har nu mulighed for at indstille datoerne under "Reserveringer på pause".
  4. Indtast hvilken periode, du ønsker at sætte reserveringer på pause.
    Der kan gå 5 dage, inden perioden slår igennem.