Ny model for lån på Filmstriben

03.06.21
Fra 1. juni bliver der indført en ny model for lån af film hjemmefra på Filmstriben. Modellen skal give en større fleksibilitet for både brugerne og biblioteket.

I den nye model stiller bibliotekerne et antal point til rådighed for brugerne, i stedet for som i dag et antal lån. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan så selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point.
 

Filmene bliver som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:

  • Spillefilm og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

I dag er brugers lån pr. måned sat til 10. Det betyder, at du fra 1. juni har 40 point at se film for.

Forventningen med pointsystemet er, at det bliver muligt for bibliotekerne i Danmark at styrke formidlingen af fx dokumentarfilm og formidling af film til børn. og samtidig skabes en tæt sammenhæng mellem bibliotekets forbrug, brugernes filmvalg og vores leverandørs afregning overfor rettighedshaverne.

Modellen imødekommer ligeledes et ønske fra småbørnsforældre om at kunne låne små animationsfilm uden at skulle bruge et lån.

Se et eksempel fra en brugerprofil på pointsystemet


Oprindeligt skrevet af Odense Centralbibliotek.