Pige der lytter lydbog

Med tablet og høretelefoner på bagsædet

13.07.18
eReolen GO! leverer digitale bøger og lydbøger til børn

eReolen GO! er til dig mellem 7 og 14 år. Her er alle de ebøger og netlydbøger til børn, som findes på eReolen - bare på en meget mere overskuelig måde! Så skal du på bilferie, strandferie eller i sommerhus, og har masser af tid til at læse og lytte bøger, så kan du tage det hele med på din tablet. På den måde er der også mere plads til slikposer i turtasken.

Du kan finde bøger under emnerne sport, sjove bøger, gys, kærlighed, fantasy, venskab, historie, spænding, letlæsning, dyr, eventyr og højtlæsning.

Du kan låne 3 e-bøger og 5 netlydbøger om måneden, og du har dem i 30 dage ad gangen. Du logger dig ind på eReolen GO! med dit lånerkortnummer. Du skal dog have adgang til wifi, når du bruger eReolen GO!, for man kan kun streame derfra. Hvis du gerne vil downloade en ebog eller en netlydbog, så du kan tage dem med hvor du ikke har netforbindelse, skal du gøre det via eReolen. De har alle de samme ebøger og netlydbøger som eReolen GO!

Se mere på eReolen GO!s hjemmeside

Du skal være medlem af Albertslund Bibliotek og bo i Albertslund Kommune for at bruge eReolen GO! via Albertslund Bibliotek.