Litterær sportssommer – stand up paddle med Kristina Ricken

Denne uges litterære sportssommer kommer fra Guldborgsund-bibliotekerne

Fra sidste uge at befinde os i fodboldens verden med Amdi Silvestri, skal vi i denne uge med Kristina Ricken ud på vandet. 

Illustrator og stribetegner

Kristina Ricken er selvstændig illustrator og stribetegner. Hun har udgivet flere bøger med sine tegnede striber, som nogle måske også vil kende fra et par dameblade. Hun har også bl.a. illustreret bøger, tegnet kampagner og logoer.

Selvironisk vinkel på at dyrke sport

Hun er især kendt for sin webcomic Live fra Lolland. Hun bor selv på Lolland, og bidrager til den litterære sportssommer med en selvironisk vinkel på det at dyrke sport.

Vandsport et oplagt valg i Guldborgsund

Kristina Ricken er udvalgt af Guldborgsund-bibliotekerne til den litterære sportssommer. Vandsport var et oplagt valg, da Guldborgsund Kommune er omgivet af vand. Der er ikke mindre end 328 km kystlinje i kommunen og en af landets bedste badestrande.

Kristina har valgt at skrive og tegne om Stand Up Paddle, der er blevet en yndet vandbeskæftigelse for mange – også for Kristina, der dog stadig er lidt nybegynder med den våde sportsgren.

Tegneseriestribe af Kristina Ricken

 

 

Oprindeligt skrevet af mry, Guldborgsund-bibliotekerne.