Det moderne sammenbrud med Klaus Rothstein

29.03.22
Hør Klaus Rothstein i samtale med litteraturformidler Lea Fløe

Klaus Rothstein har sammenhængen mellem kultur og aktuelle samfundsemner som en rød tråd gennem sit arbejde.
Hvordan kan litteratur og kunst gøre os klogere på aktuelle problemstillinger? Hvorfor er det ikke særlig fedt, når en politiker placerer en bog i en meget synlig vindueskarm? 

Radiovært, litteraturkritiker og forfatter Klaus Rothstein står bag DR podcasten ’Det moderne sammenbrud’ om samfundsdebattør og litteraturkritiker Georg Brandes og hans idé tanke om, at ”en levende litteratur skal sætte problemer under debat”. Podcasten gør også lytteren klogere på en mindre belyst skikkelse fra Det moderne gennembrud, nemlig den svenske forfatter Victoria Benedictsson, hvis dramatiske liv på flere planer flettes sammen med Brandes’.

Torsdag d. 7. april kl. 17.30 kan du møde Klaus Rothstein her på biblioteket i samtale med litteraturformidler Lea Fløe.

Arrangementet er gratis med tilmelding, og er en del af arrangementsrækken Bøger og kaffe

Materialer