Alt du skal vide om biblioteket lige nu

10.02.21
Læs her hvad Albertslund Bibliotek og Borgerservice kan tilbyde netop nu.

Albertslund Bibliotek har lukket indtil videre.

Hvornår åbner I igen?

Det ved vi ikke endnu. Vi holder nøje øje med udmeldingerne fra regeringen, og regner med at åbne igen, så snart det er ansvarligt for både brugere og personale.

Kan jeg låne og aflevere?

Biblioteket er lukket for al fysisk adgang. Det betyder, at du ikke kan låne og aflevere materialer på vanlig vis. Men der er stadig adgang til det digitale bibliotek. Du kan også reservere materialer til afhentning og aflevere materialer. Læs mere om den mulighed her.

Hvad med de materialer, som jeg har lånt – hvornår skal de afleveres?

Du kan nu aflevere materialer i vores postkasse alle ugens dage eller eventuelt til personalet, når du henter dine reserverede materialer.

Når du afleverer i postkasse eller til personalet får du ikke nogen afleveringskvittering med det samme. Du kan i stedet se din opdaterede lånerstatus på albertslundbibliotek.dk, når der er gået en hverdag eller to.

Du skal ikke bekymre dig for gebyrer. Vi tilskriver stadig ikke nogen nye gebyrer i lukkeperioden. Når vi åbner igen, får du god tid til at aflevere dine materialer uden gebyrer.

Gamle gebyrer for materialer, der skulle have været afleveret inden den 9. december, skal dog stadig betales.

Kan jeg få hjælp til min studie- eller skoleopgave?

Ja, Studerende kan via denne formular på bibliotekets hjemmeside komme i kontakt med biblioteket, og bestille materialer til studiet – og også få dem udleveret efter individuel aftale. Skriv til os på formularen og vi vil kontakte dig i tidsrummet 10-13 på hverdage. Udlevering sker tirsdag kl 10-14, onsdag 14-18 og torsdag kl 12-16 eller efter aftale ved bibliotekets bagindgang.

Kan jeg reservere materialer?

Ja. Du kan reservere materialer her på vores hjemmeside eller i Biblioteksapp'en, og afhente dem tirsdag kl 10-14, onsdag kl 14-18 og torsdag kl 12-16. Læs mere om Bestil & hent-ordningen her. Vær opmærksom på, at du stadig ikke kan reservere materialer på Bibliotek.dk.

Kan jeg hente de reserveringer, som jeg ikke nåede at hente, inden I lukkede?

Ja, det er nu muligt at hente reserveringerne fra før nedlukningen. De kan hentes tirsdag kl 10-14, onsdag kl 14-18 og torsdag 12-16. Læs mere om hvordan her.

Hvis du har andre spørgsmål til bibliotekaren, så skriv til denne emailadresse: vokbib@albertslundbib.dk

Kan jeg låne en computer, mens I har lukket?

Ja, men kun til helt akut at tjekke e-boks, svar på Corona-test eller andet Borgerservice-relateret. Du kan ringe på telefonnummer 9243 0162 mellem kl 10-12 på hverdage og bestille en tid.

Kan jeg få hjælp i Borgerservice på biblioteket?

Borgerservice er desværre lukket, men ved akut behov for hjælp i forbindelse med pas, kørekort, NemID, sundhedskort, lægeskift m.m. kan  Borgerservice kontaktes på hverdage mellem 10 og 12 på  tlf. nr. 92 43 01 62
Borgerservicemedarbejderen vil forsøge at hjælpe dig via telefonen, og om nødvendigt aftale en tid med dig til personligt fremmøde ved Bibliotekets Bagindgang/Personaleindgang. Du skal vente ved den aflåste gitterport,  hvor du vil blive mødt af en Borgerservicemedarbejder på det aftalte tidspunkt.

Kan jeg komme ind på biblioteket med mit sygesikringsbevis?

Nej, biblioteket er helt lukket indtil videre.

Kan jeg printe eller kopiere på biblioteket?

Desværre ikke. Biblioteket er helt lukket for adgang.

Har Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken helt lukket nu?

Ja, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken havde desværre sidste åbningsdag den 8/12 2020.