9. december

10.12.20
Lasse-Leifs giga mega koloenormt store video-julekalender

Lasse-Leifs giga mega koloenormt store julekalender - 9. december

Dagens tekst

”Hvorfor er træet ikke skåret over?” spørger Lasse-Leif, da de henter deres juletræ.

”Det er fordi, det kun er et babytræ,” siger far. ”Når vi er færdige med det, kan vi plante det ude i haven i stedet for at smide det væk.”

”Et babytræ … er det derfor, det har ble på?” Lasse-Leif peger på rødderne, der er gemt væk i en plastikpose.

Far nikker. Det kan man godt sige.

”Hvor gammel kan et juletræ egentlig blive?” spørger Lasse-Leif, og det har far ingen anelse om, men han siger, han kan finde ud af det, og det plejer at betyde, at han slår det op på internettet.

”Hellige makrel!” udbryder far, da han ser efter: ”Verdens ældste juletræ bor i Sverige. Det hedder Tjikko, og det er 9.500 år gammelt!”

Lasse-Leif kan godt høre, 9.500 er et meget stort tal. Han er bare ikke så god til det med tal.

”Er Tjikko så lige så gammelt som mormor,” spørger han.

”Ja. Næsten!” siger far.