5 nye gode film på Filmstriben

31.05.18
Vi har udvalgt de 5 bedste nye film på Filmstriben.

Her er alt lige fra banebrydende og vild dansk ungdomsfilm til politisk thriller og romantisk komedie.

Team Hurricane - UK trailer from Det Danske Filminstitut on Vimeo.

 
En punk-chick-flick om otte teenagepigers sommer i en ungdomsklub. Undervejs opstår et fællesskab, som får dem til at tale åbent om de mange tanker og følelser, der vælter rundt i deres indre om sex, mindreværd, sygdom, forældre, drenge - og piger.
Filmen fik fremragende anmeldelser og blev betegnet som et nybrud inden for dansk ungdomsfilm. En vild farveeksplosion af en film!
 

LOVELESS
Et par er ved at blive skilt. Det er en grim skilsmisse. De har begge fået nye partnere og ingen af dem har den store lyst til at have forældremyndigheden over deres fælles søn. En dag forsvinder sønnen og en stor efterforskning sættes i gang. Filmen var nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film.

Noredin (Fares Fares) er en korrupt politiefterforsker i Cairo, som systematisk afpresser de lokale kriminelle for penge. I en tåge af stoffer og alkohol holder han sig oven vande i et retssystem, der er på kanten af et kollaps. Efterforskningen af mordet på en kendt sangerinde, der findes død på The Nile Hilton Hotel, havner på Noredins bord. Det der ligner et simpelt jalousidrama, viser sig hurtigt at være mere kompliceret end først antaget, og sporene fører helt ind i den politiske magtelites inderkreds. Noredin begynder at stille spørgsmålstegn ved sin egen moral, mens han bliver draget ind i en mørk labyrint af prostitution, mord, magtmisbrug og skjulte politiske motiver. 'Cairo Confidential' er en rå og nervepirrende politisk thriller og er inspireret af virkelige begivenheder i Kairo op til revolutionen i Egypten i 2011. Filmen vandt prisen for bedste internationale spillefilm på Sundance Film Festival 2017.
 
Filmen er en broderodyssé sat i et arbejdermiljø under en kold vinter. To brødre lever et simpelt og rutinepræget liv med en hverdag i kalkminerne, hvor hjemmebrændt spiritus er alt man kan holde varmen på. En poetisk og sansemættet fortælling om menneskets behov for at blive elsket og begæret. Filmen er islandske Hlynur Pálmason’s spillefilmdebut.
 
Romantisk komedie. Det slår gnister, da Kumail møder Emily efter et standup show og det der egentlig skulle have været et engangsknald viser sig at være den ægte vare. Kumails pakistanske familie har dog andre planer for sønnens fremtidige giftermål. Da Emily bliver ramt af en mystisk sygdom og indlagt på hospitalet, må Kumail håndtere mødet med hendes forældre, der bestemt ikke ser ham som den perfekte svigersøn. Totalt akavet og med alle odds mod sig kaster Kumail sig ind i kampen for at redde Emily og vinde forældrenes hjerter.