21. december

16.12.20
Lasse-Leifs giga mega koloenormt store video-julekalender

Dagens tekst

Lasse-Leif kigger ud i haven. Der er helt sort. Mor skal huske lygte på cyklen, når hun afleverer ham i børnehaven. 
”Hvorfor er det nat næsten hele tiden?” spørger han. 
”Sådan er det hvert år. Du kan bare ikke huske det,” siger mor og kommer hans madkasse ned i rygsækken. 
Det er også mørkt, da han bliver hentet fra børnehaven.
”Er det fordi Gud vil spare på lyset?”
”Ja måske,” siger mor. ”I dag er det faktisk årets korteste dag.”
Det har Lasse-Leif svært ved at forstå. Han ved, hans ur ringer klokken halv syv HVER dag. 
Han ved også, han skal i seng hver aften klokken halv otte. Er det så det, der er indimellem, der bliver kortere? 
”Jeg synes dagene bliver længere og længere i stedet for kortere,” siger Lasse-Leif til mor. ”Er det ikke snart jul?” 
Mor smiler og siger, at dagene føles længere, men i virkeligheden faktisk er de lige så lange, som de altid har været. 
Lasse-Leif synes, det med dagene er noget værre rod.