Kiki - den lille heks

20.03.20
Filmanmeldelse

Mange kender måske allerede Studio Ghiblis tegnefilm 'Kiki - den lille heks', men den findes også som japansk spillefilm - bare rolig, den er med dansk tale.

Jeg elsker Studio Ghilbi/Hayo Miyazakis tegnefilm - de kan noget helt særligt! Men da jeg så, at Filmstriben havde en spillefilm til rådighed med titlen 'Kiki - den lille heks', så blev jeg jo nødt til at se den. Og jeg blev ikke skuffet. Handlingen ikke er helt den samme som tegnefilmen, selvom præmisserne er de samme: den 13-årige Kiki skal rejse ud i verden for at se, om hun kan klare sig selv som heks. Det eneste hun er rigtig god til er dog at flyve på sin kost - så hun laver et budbringerfirma. Det går lidt op og ned, for der er fordomme om hekse og om at de kaster forbandelser, men Kiki får selvfølgelig vendt stemningen ved at udføre en heroisk dåd. Spillefilmen er ikke helt på højde med tegnefilmen - men den er også svær at leve op til. Og her er virkelig god underholdning - både for voksne og måske især børn.

Filmen kan ses på Filmstriben

Anmeldt af web- og børnebibliotekar Louise