Foto: PalFest, Wikipedia
Foto: PalFest, Wikipedia

Nobelprisen i litteratur

08.10.21
Nobelprisen i litteratur 2021 går til den britisk-zanzibarisk forfatter Abdulrazak Gurnah.

Ifølge Det Svenske Akademi, modtager han prisen for den "kompromisløse og medfølende gennemboring af kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne mellem kulturer og kontinenter".

Nobelprisen i litteratur er verdens ældste, internationale litteraturpris. Siden 1901 er prisen, hvortil der medfølger 9 millioner svenske kroner, et tilbud om svensk statsborgerskab og en betydelig, offentlig interesse, blevet uddelt næsten hvert år på stifteren Alfred Nobels fødselsdag den 10. december.

På listen over modtagere af denne yderst prestigefyldte pris finder man blandt andre Gabriel García Márquez fra Colombia, islandske Halldór  Laxness, amerikanske John Steinbeck og Ernest Hemingway, danske Johannes V. Jensen, tyske Thomas Mann, svenske Selma Lagerlöf og norske Bjørnstjerne Bjørnson.

Alle har de fået blåstemplet deres værkers litterære kvalitet med udnævnelsen fra Det Svenske Akademi, der i industrimanden Alfred Nobels testamente fra 1896 blev betroet at uddele litteraturprisen. Vi har udvalgt en række oversatte værker fra stjerneforfatterne, som er værd at give sig i kast med. 

 

Oprindeligt skrevet af Nadja Agerbak, Litteratursiden