Sex og frisind - Agnes Henningsen viste vej

21.09.21
Klassikerdagen 2021 sætter spotlight på Agnes Henningsen

"At en person har lyst til sit eget køn, hvad der ikke skader nogen, forplantningen skal nok passe sig selv, det er ikke tilladt. Det vil de helst have straffet. Krig med millioner af lemlæstede og døde, det er tilladt".

Ordene er Agnes Henningsens. Hun levede fra 1868-1962 og var fortaler for kvinders seksuelle frigørelse, mere end 100 år før nogen havde tænkt ordene #metoo. Og dét var der mange, der ikke klar til.

Men Agnes Henningsen insisterede på at sige og skrive, hvad hun ville. Det gjorde bl.a., at hun som den eneste forfatter i Danmarkshistorien er blevet nægtet livslang kunstnerydelse af moralske grunde. Dét skete i 1917, to år efter, at danske kvinder havde fået valgret. Men stadig inden, der var stemning for mere ligestilling kønnene imellem.

I år hyldes Agnes Henningsen som en foregangskvinde, der var forud for sin tid. Og hyldes skal hun for sin insisteren på at skabe debat om de traditionelle kønsroller i et forfatterskab, der nok har mange år på bagen, men som virker lige så nærværende i dag, som da Agnes Hemmingsen levede.

På Albertslund Bibliotek har vi sørget for, at du kan gå på opdagelse i Agnes Hemmingsens opsigtsvækkende fortællinger, både som e-bøger, lydbøger og i bogform – og du er som altid velkommen til at kigge forbi.

Materialer