Niels' bedste musik og digtsamling

04.01.21
Bibliotekspersonalet anbefaler årets bedste bøger, film, mm

Som alle andre har jeg siddet en del bag skærmen; isoleret i Corona-lockdown. Så da jeg tænkte over mine bedste oplevelser med kultur og bøger i år, så faldt min tanker hurtigt på de oplevelser, jeg har haft i år, hvor litteraturen og musikken var på scenen helt levende – fremført af mennesker af kød og blod. En af disse oplevelser var ”Avisen Live” i år, hvor disse to herrer var på scenen og gjorde et dybt indtryk: Bisse og Lars Emils Foder. Bisses tekster og hele hans univers er dejligt dragende, uroligt og tankevækkende. Da han stod på scenen gik især sangen ”Fyrretræ” (som er på den nyeste plade, ”Tårefilm”) rent ind; så den kører på repeat nu igen i isolation – og den kan jeg anbefale alle at dykke ned i.

Den anden oplevelse var Lars Emil Foder, der blandt andet læste op fra ”Fabelagtigheder”. Lars Emil er fuldstændig fantastisk live, men mindre kan også gøre det – hans bog er underfundig i ordets alle bedste forstand. Og fortand, som det ses – når man er i isolation og skal tage et selfie, må selv tænderne tages i brug…

Materialer