maze runner plakat
maze runner plakat

Maze Runner - infernoet

03.05.16
Filmanbefaling fra børnebibliotekarerne

Jeg så 'Maze Runner' (den første film i serien) for længe siden og var ret vild med den. Nu kom toeren - 'Maze Runner - Infernoet' - så endelig, og var lige så medrivende! Jeg har dog en anbefaling, og det er, at man ser 'Maze Runner' lige inden man ser ser 'Maze Runner -infernoet'. 'Infernoet' starter i samme øjeblik som 'Maze Runner' ender, og der er en del ting, som de snakker om, som jeg kun svagt erindrede, fordi det var så længe siden jeg så den første. Fx de personer, som ikke slap med ud af labyrinten - dem havde jeg lykkeligt glemt navnene på.

'Maze Runner - Infernoet' er en rigtig god film. Jeg kan desværre ikke sige noget om den er en god filmatisering af bogen, for jeg må med skam melde, at jeg ikke har læst bøgerne... Ikke endnu i hvert fald! Men historien holder, og det er i denne film, at det bliver opklaret præcis hvad den virus, som labyrint-drengene tilsyneladende er kuren på, gør ved folk. Det er ikke rart! Vær klar til at blive overrasket et par gange i løbet af filmen, og til at hoppe i sofaen af skræk en gang eller to.

Lån filmen på biblioteket - lån dem begge to faktisk! 

Materialer