Kalle og Giraf bygger hule

24.03.20
Læs og leg med dit barn

Aben Kalle og hans ven Giraf bygger en hule i et træ. Da Kalle rammer sin finger med hammeren, bliver han ked af det og vil ikke være med. Men der er brug for ham til at anbringe flaget øverst på hulen.

Forfatter: Jørgen Stamp

Find bogen på eReolen her  

Læs

Læs bogens titel og kig sammen på forsiden.
Hvad handler bogen om? Hvem er personerne på forsiden? Hvad laver de? Kan du genkende noget på billedet? 

Læs bogen.
Læs bogen igen og giv jer tid til at stoppe op undervejs. Kig på billederne og find alle de forskellige ting, som de tre venner skal bruge for at bygge en hule. Snak med barnet, om det kender nogle af tingene. Find alle de forskellige små dyr, som er på siderne. Tal med barnet, om det har prøvet at slå sig på noget. Tal med barnet om, hvorfor Kalle ikke gider lege mere? Er det fordi han har ondt, det er kedeligt eller er det fordi de to andre ligesom har overtaget legen. Hvad er det som kun Kalle kan?

Leg

Byg en hule sammen, enten indenfor ved hjælp af bord, tæpper og puder, eller udenfor i haven, evt. ved hjælp af nogle brædder, eller gå ud i skoven og byg én ved hjælp af grene. Så kan I evt. hygge jer med saftevand og boller i den nye hule.
Ude i skoven kan I prøve, om I er lige så gode som Kalle til at klatre.        

Læsevejledningen er udarbejdet af børnebibliotekar Lis

Materialer