Holgers sut

19.03.20
Læs og leg med dit barn

Holgers sut er blev væk. Han leder efter den alle vegne, mon han finder den?
Sød lille hverdagshistorie, og mon ikke de fleste familier har prøvet det.

Forfatter: Thorstein Thomsen

Find bogen på eReolen her 

Læs:
Læs bogens titel og kig sammen på forsiden.
Hvad mon bogen handler om? Hvem er personen på forsiden? Hvad holder Holger i hånden? Kan I genkende hvilket dyr masken forestiller?

Læs bogen, og læs den igen og giv jer tid til at stoppe op undervejs. Kig på billederne, og spørg om barnet kan finde tingene på billederne, snak om hvilke farver de enkelte ting har. Hvor leder Holger efter sin sut, i sengen, under sengen osv. 
Har barnet en sut, hvilken farve har den? 
Vis barnet billeder af en tiger og en isbjørn og snak om, hvor de lever. 

Leg
Leg Tampen brænder, hvor I på skift henholdsvis gemmer og skal finde en sut, eller en anden ting.
Brøl som en tiger eller en isbjørn.
Leg med forholdsord – oppe, nede, foran, bagved osv. Brug en sut eller en figur af en tiger/isbjørn. Du og barnet skiftes til at give hinanden små opgaver: Læg sutten under bordet, læg sutten bagved vandglasset, læg sutten oven på mit hoved….

God fornøjelse! 

Læsevejledningen er udarbejdet af børnebibliotekar Lis

Materialer