Forfriskende og anderledes krimi

28.05.21
Vores voksenbibliotekar Tina har læst en krimi med en forfriskende og anderledes vinkel på genren.

’Tredive dages mørke’ Jenny Lund Madsen leger med klichéerne, har en spændende og kompleks hovedperson, en fængende kærlighedshistorie, overraskende plottwists og så er den virkelig sjov!

Den (litteratur)snobbede, let bitre og alkoholiserede forfatter Hannah Krause-Bendix (som hader dårlige krimier!) får rodet sig ud i en udfordring om skrive en krimi på 30 dage. Piece of cake? Selvfølgelig ikke. Hun rejser til en lille by på Island for at få inspiration, og det får hun i den grad, da man finder et lig på stranden.

Det er Jenny Lund Madsens krimidebut, og jeg håber vi kommer til at læse meget mere om Hannah Krause-Bendix i fremtiden. Savner allerede hendes herligt bitre kommentarer.

Materialer