Find Tjina

02.10.20
Børnebibliotekaren anbefaler

"Find Tjina" af Moni Nilsson er en spændende bog om to gode venner, som sætter alt på spil for at finde deres veninde, som er forsvundet.

Saga, Svante og Tjina er altid sammen. Men en dag er Tjina forsvundet sporløst. Det er Pølse-Oskar også, ham der passer Svantes yndlingspølsevogn. Har han bortført Tjina? Eller er hun stukket af? Hvad er der sket med Tjina?! Med hjælp fra Sagas energiske Farfar går de i gang med at opklare mysteriet. For de vil have deres veninde tilbage - også selvom det bliver farligt. Og dét gør det!

Det er en god og spændende bog om venskab, om at tænke sig om (og hvad man gør, når man glemmer at tænke sig om), og om ikke at give op, bare fordi noget er svært.

God fornøjelse!

Læs flere anbefalinger her