
En meget mærkelig morgen
Det er morgen og pigen vågner, men alt anderledes. En fremmed dame og mand kommer ind og vækker hende og siger de mærkeligste ord som; cornflakes, knækbrød og flyverdragt. Først til allersidst i bogen afsløres det, hvorfor det er en mærkelig morgen – og ikke bare en fjollet pige.
Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Læs
Læs bogens titel og kig sammen på forsiden.
Hvad handler bogen mon om, og hvad vil I gætte på der sker på en mærkelig morgen?
Læs bogen, og giv jer tid til at tale om, hvordan tekst og billeder passer sammen.
Sker der det samme i ord og billeder.
Læs gerne bogen igen – eller gå på opdagelse i billederne - hvad kender I fra jeres hverdag?
Det kan også være, at barnet vil ”læse” bogen for dig ved at fortælle, hvad der sker.
Pigen kender ikke de ord manden og damen siger – hjælp med at forklare ordene.
Beskriv det med flere ord - hvad indholdet er, hvad farver er det, hvad bruger man det til, hvor kender du det fra din egen hverdag osv.
Hvad er: Müsli, tandpasta og flyverdragt?
Til sidst i bogen siger piraternes papegøje: Lurendrejer.
Lad den voksne fortælle hvad det ord betyder.
Kender den voksen andre skøre og mærkelige ord – lad den voksne forklare hvad disse lidt gammeldagsord betyder og øv jer på dem.
Leg
Leg, at du er pirat og er på besøg hjemme hos din familie – gå ind i et rum og aftal at bruge 1 minut, hvor du må spørge om hvad de forskellige ting er – og den voksne svarer. Når tiden er gået, bytter I roller.
Tal om kendetegn ved pirater – hvordan ser de ud? Hvordan bor de? Hvad er der på deres piratskibe?
Tegn en tegning hver – eller sæt flere ark papir sammen og lav et kæmpe piratskib sammen. Der er masser af detaljer og inspiration i bogen billeder.
Syng sammen: ”Jeg er en papegøje fra Amerika”
På eReolen kan du finde bogen som ebog, og du kan finde den som netlydbog på sønderjysk - prøv at høre den sammen.
Læsevejledning udarbejdet af børnebibliotekar Lene