Dr. Krank
Dr. Krank

Dr. Krank

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.06.18
Dr. Krank af Bjarke Schjødt Larsen

Er du til gys? Og drømmer du om at være hovedpersonen i en bog? Her er en bog til dig!
Dr. Krank er læseren selv hovedpersonen og derfor er det op til læseren at tage nogle valg, der gør at man enten overlever historien eller falder i Dr. Kranks fælder..

Man vågner op i dr. Kranks hus - uden at vide, hvad man laver der, hvordan man er kommet derind og hvad man skal derinde.
Der går rygter om dr. Krank - uhyggelige rygter. Man siger at han kidnapper børn og laver forsøg på dem - er det mon derfor at man er i hans hus! Man møde farlige tjenere, halv-døde mennesker, blod og dystre kældre.
Jeg kan godt afsløre at jeg rimelig hurtigt faldt i en fælde og min skæben var talt, allerede ved mit første forsøg på at undslippe! Jeg troede ellers det var det sikreste valg. Derfor læste jeg bogen forfra og jeg klarede mig lidt bedre. Men først ved tredje forsøg, undslap jeg dr. Krank og overlevede!

Et eksempel på hvordan du selv skal være hovedpersonen og vælge:
"Din hånd ryster, men du ser fra kælderdøren til hoveddøren. Du fumler med nøglen i låsen. Og bliver igen i tvivl. Du kunne også hente hjælp nede i byen, ville det ikke være sikrere?
Hvis du synes, det er mere klogt at hente hjælp i byen, flygter du ud af døren. Gå til side 8.
Hvis du samler nok mod til dig, låser du dig ned i kælderen. Gå til side 30."

Du-er-selv-hovedpersonen bøger har mange slutninger, så man kan læse dem igen og igen.
Denne Dr. Krank er gys, som vil noget - uhyggelig og lidt klam! Og så er tegningerne virkelige flotte og vild uhyggelig på samme tid - tegnet af Simon Bukhave.
Hvis du er til ægte gys, så skynd dig at låne den - den kan klart anbefales til Sommerbogen!

Materialer