Cairo Confidential

17.04.21
Filmanbefaling

Udviklingskonsulent Niels ser også film (og ja, han kan godt se ud af Corona-håret, påstår han...). Om Cairo Confidential siger han: 

Dette er en noirfilm, der foregår i Cairo i 2011 lige omkring Mubaraks fald, som er med den svenske-libanesiske skuespiller Fares Fares i hovedrollen; Fares kender vi meget godt herhjemme fra hans medvirken i Jussi Adler filmatiseringerne af Afdeling Q-serien. Cairo Confidential er en fuldstændig suveræn og stilsikker film om korruption, vold og løgne, og om hvordan magt bare korrumperer og viser desværre, hvordan det er (næsten) umuligt at finde et moralsk kompas i et samfund, hvor bestikkelse, bedrag og et korrupt magtapparat sætter dagsordenen.

Jeg  blev fuldstændigt suget ind i filmens rå og realistiske univers. Det er en film, der skal ses!

Filmen er fra 2017 og instrueret af Tarik Saleh. Du kan finde Cairo Confidential på Filmstriben.

God fornøjelse!