Askepot banner
Askepot banner

Askepot

05.01.16
Nyt fra Børnebloggen

Da jeg var lille elskede jeg Disneys Askepot - især den berømte scene med musene, som syr Askepots kjole (den som er med hvert år i Disneys juleshow). Sidste år kom nyindspilningen med rigtige skuespillere - og den er forrygende! Den har al magien med fra tegnefilmen, og alle skuespillerne er bare helt perfekte i deres roller! Især Lily Allen som Askepot, Helena Bonham Carter som fegudmoren og Cate Blanchett som den onde, onde stedmoder! Og selvfølgelig Richard Madden som den hotte prins ;-) Voksne og halvvoksne seere vil kunne genkende flere skuespillere fra Downtown Abbey og Game of Thrones - og Askepot er faktisk lidt et mix af de to (dog uden alle dødsfaldene...).

Jeg skal lige advare om, at der i denne film er der altså ingen mus, der syr nogen kjole, og katten Lucifer får heller ikke helt så meget skærmtid, men den forrygende scene, hvor græskar, mus, firben og gæs bliver til karet, heste og tjenere går vi heldigvis ikke glip af. Det er en på alle måder forrygende og eventyrlig film! Jeg blev bare i så umanerligt godt humør at at se filmen, at jeg nok bliver nødt til at købe den til min egen samling. Men indtil da vil jeg med mellemrum låne den med hjem fra biblioteket.

Jeg kan godt lide Disneys idé om at genindspille deres gamle tegnefilmsklassikere med skuespillere. Der er faktisk en del på vej. Heraf er den mest omtalte nok Skønheden og udyret, hvor Emma Watson (aka Hermione) skal spille den bogglade skønhed og Luke Evans (Bard fra Hobbitten) spiller den selvglade Gaston. Den glæder jeg mig vildt meget til. Andre film på vej er efter sigende: Mulan, Sværdet i stenen, Junglebogen, Dumbo, Pinocchio og lidt til.

Og husk: man er aldrig for gammel til et godt eventyr!

Materialer