Anna og det franske kys
Anna og det franske kys

Anna og det franske kys

Af Anonym (ikke efterprøvet)
17.06.15
Anna og det franske kys af Stephanie Perkins

Er du til kys og kærlighed… eller er du slet ikke, så skulle du alligevel tage at læse ”Anna og det franske kys”! Den vil fange dig fra starten af og lede dig igennem forelskelsens mange facetter! Den er fantastik, medrivende og forelskende! Det er den bedste romantiske ungdomsbog jeg har læst indtil nu.

Anna bor med sin fraskilte mor og lillebror i Atlanta, Georgia i USA. Hendes far er bestsellerforfatter med solariegul teint og afbleget tænder, der elsker sin berømmelse, noget som hænger Anna langt ud af halsen…

Uden Anna ved det, er hende mor og far endelig blevet enige om én ting. Problemet er bare at den ene ting er hendes fremtid. Til hendes store forargelse vil de sende Anna på kostskole. Og ikke nok med det! Så er det i Paris, Frankrig – altså tværs over Atlanten! I et helt år..!

Anna har aldrig været uden for USA’s grænser, og nu tvinges hun væk fra sin familie, sin lillebror Sean, bedste veninden Bridge og lækre, coole Torp!

På The School of America i Paris møder Anna vennerne Meredith, Josh, Rashmi og …. Etienne St. Clair…
Wow! St. Clair er ikke bare klog og har et flot hår, men også smuk, dejlige og vidunderlig.

Anna forelsker sig stormfuldt i St. Clair. Problemet er bare at han har en kæreste og at Meredith også er forelsket i ham! Anna prøver ihærdigt at lægge låg på sine følelser. Hun har jo også Torp derhjemme i Atlanta, som hun efterlod med et kys og skal se til jul!

Det bliver ikke lettere, da det virker som om at St. Clair også er vild med hende… Frustrationen kører på pumperne, når han kigger hende ind i øjnene, giver hende en bog fyldt med kærlighedsdigte, læner sit ben op af hendes i biografen og sover i hendes seng – Lige. Dér. Ved. Siden. Af Anna!

Reserver bogen her! Og glæd dig virkelig til en hæsblæsende romantisk fortælling om Anna og St. Clair i verdens mest romantiske by, Paris!