Alting ramler
Alting ramler

Alting ramler

Af Anonym (ikke efterprøvet)
28.07.15
Børnebibliotekarerne anbefaler

En god og hurtiglæst bog – hvor alting ramler..

Alting ramler af Mette Vedsø

Dianas forældre skal til bryllup. Bryllupsfesten skal holdes på et bed & breakfast-sted langt ude på landet. Diana er kun med fordi hun skal passe sin to-årige lillebror Jens, mens forældrene er til fest.

Diana møder Jeppe som bor på gården, hvor Dianas familie har lejet sig ind for natten. Jeppe har øjne som polarhimlen og er så sød. Helt modsat Jeppes far, som Diana synes er uhyggelig.

Om aftenen er Diana overladt med ansvaret for lillebror Jens og sig selv. Men hun kan ikke lade være med at tænke på Jeppe - hans mærkelige uhyggelige far og onklen Niels, som Jeppe tidligere nævnte noget om – men som virker hemmeligt.

Da Jeppe banker på døren til værelse nummer 6, hvor lillebroderen og Diana er – griber Diana chancen for at få lidt tid sammen med Jeppe. Diana efterlader sin sovende lillebror – for at gå op opdagelse i natten med Jeppe.

Men inden solen er stået op ramler det hele. Diana ved ikke hvad der er værst : historien om Jeppes onkel, Jeppes far, Dianas fars opførsel eller hendes mor - der er vildt ked af det. Den eneste der holder sammen på det hele er Jeppe med øjne så blå som et isbjerg!

Bestil bogen her, og læs om den hæsblæsende nat – hvor skeletterne vælter ud af skabet.