Årets bedste musik 2015 - Del 1

06.01.16
Musikbibliotekarerne udvælger de bedste udgivelser fra 2015.

Joanna Newsom: Divers

Joanna Newsom er en ener og et helt unikt talent. På Divers er alle de karakteristiske Newsomske elemeneter til stede: Harpen, den karakteristiske stemme, de undersøgende, eventyrlige og spraglede sange, det spændende tekstunivers. Først og fremmest er den smuk! Joanna Newsom er ikke sådan at genrebestemme, hun blander amerikansk singer-songwriter- og folkemusiktradition, klassisk og meget andet . Instrumenteringen er varieret lige fra harpe og strygere til banjo, guitar og synth. Eneste sammenlignelige kunstner må være Kate Bush.

Julia Holter: Have You in My Wilderness

Julia Holters fjerde album er det absolut bedste i karrieren. På dette album virker er hun langt mere personlig end tidligere, men dyrker stadig en slags barok pop. En samling sange, der har uendeligt meget at byde på, når man dykker ned i dem. En vidunderlig blanding af pop, klassisk og jazz, der har en helt særlig luftighed og lethed over sig. Trods hendes eksperimenterende udgangspunkt er det et meget tilgængeligt album.

Sufjan Stevens: Carrie & Lowell

Uendeligt smukt album fuld af sorg og kærlighed. Sufjan Stevens skrev albummet efter sin mors død.  Moren Carrie, der forlod mand og børn da Sufjan var blot tre år, er omdrejningspunktet. En smertefuld beretning om svigt, sorg og kærlighed, der rammer lige i hjertet. De smukke og lavmælte sange står i skærende kontrast til mange følelser, der er på spil i tekstuniverset. Mesterligt!

Beach House: Thank Your Lucky Stars

I sommers udgav Beach House deres femte album Depression Cherry. Blot et par måneder efter sendte de endnu et album på gaden nemlig Thank Your Lucky Stars. Hårdt presset vil jeg nok vælge Thank Your Lucky Stars som det bedste af de to, ikke mindst pga. det fantastiske nummer The Traveller. Et univers af drømmende og nærmest tranceskabende melankolske sange. Enkelt instrumenteret med Victoria Legrands varme stemme og Alex Scallys guitar og vintage keyboards som de væsentligste elementer. Er du til Cocteau Twins og Mazzy Star, er det her noget for dig.

Lana Del Rey: Honeymoon

Der er noget filmisk over Lana del Reys univers, som en blanding af en film noir og en David Lynch film. Det dekadente møder rendestenen. Gold diggers og fortabte sjæle i Hollywood.  Der er flere strygere på Honeymoon end de tidligere udgivelser, sikkert ikke uden inspiration fra klassiske filmscores.  Ikke helt på højde med hendes forrige udgivelser men stadig rigtig godt, og et album jeg har lyttet utrolig meget til siden udgivelsen i efteråret.

Materialer