Årets bedste bøger ifølge Lea

16.12.21
Personalet på Albertslund Bibliotek anmelder de bedste bøger de har læst i 2021

Vores litteraturformidler Lea har læst stakkevis af bøger i løbet af året. Her er hendes bud på årets tre bedste læseoplevelser:

Mit læseår 2021 har været ekstraordinært fedt – måske fordi jeg tog mod til mig og læste udenfor min normale comfort zone, romanen. Jeg havde nok troet, jeg mest var til romaner, da jeg er meget glad for et godt sprog og nogle medrivende historier om menneskelivet på godt og ondt. Men du godeste, hvor er der også meget at hente af alt det ovre i essays, den fortællende faglitteratur, ja endda billedbogen!

Emilie Pine: Noter til mig selv
I disse uformelle og modige essays deler forfatteren sine erfaringer om bl.a. at være barn af en alkoholiker, at kæmpe forgæves for at blive mor, at leve i en menstruerende krop, at få stress, at være ung og utilpasset, at være udsat for overgreb og andre af livets ubekvemligheder. Det er tunge emner, men den uhøjtidelige tone er behagelig og aldrig bitter.
”Til helvede med at dække over det, med at være pinligt berørt, med at være stille” skriver Pine i essayet om menstruationstabu, men jeg læser også udbruddet som et grundlag for hele bogen, og jeg tror, det er en bog, mange læsere kan spejle sig i og blive klogere på sig selv af.

Robert Macfarlane:  Underland - en rejse i dyb tid
Underland er en af de fortællende fagbøger, hvor jeg både er underholdt og pludselig dybt interesseret i et emne, jeg ikke havde ænset før. Her kommer jeg fra læsestolen med langt ned under jorden og møder de eventyrere, subkulturer og videnskabsfolk, der ikke kan få nok af alt det, der findes dernede. Forfatteren er eminent til at glide ubesværet mellem store, filosofiske tanker om bl.a. tid over velformidlet videnskabshistorie til klaustrofobiske hulerapporter og underholdende portrætter af de mennesker, han møder.

Olga Tokarczuk og Joanna Concejo: Den fortabte sjæl
”Hvis nogen kunne se ned på os fra oven, ville man nok se, at verden er fuld af forjagede mennesker. De haster afsted, svedende og helt udmattede. Deres fortabte sjæle kan ikke følge med…”

Sådan indledes den stille, smukke voksenbilledbog om en mand, der af sin læge får besked på at sætte sig ned og vente på sin sjæl. Og det gør han så, mens potteplanterne vokser omkring ham. Sjælen er hans yngre jeg, en tålmodig dreng, der endelig dukker op og sætter sig hos ham. Som læser er jeg ellers ikke til det højstemte, sentimentale. Men når det er så godt fortalt og så smukt illustreret som her, så lader jeg tårerne trille og de store følelser give los, mens jeg lover mig selv flere stille stunder.

Materialer