5 gode podcast til sommerferien

24.07.20
Brug tiden i din sommerferie på fordybelse og bliv lidt klogere på naturen, klassisk musik, stjernehimlen eller amerikansk politik.

Vildt Naturligt

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle.

Lyt til Vildt Naturligt

Hammer og Cilius

Mathias Hammer og Frederik Cilius er kendt som de duellerende holdkaptajner i 'Den Klassiske Musikquiz' på DR K. Nu lægger de stridsøkserne på hylden og rotter sig i stedet sammen i en programrække om den musik de begge elsker. Med nørdernes passion, nysgerrighed og humor kaster de sig i hvert program over et nyt musikalsk tema.

Lyt til Hammer og Cilius

Stjerner og striber – Vejen mod Det Hvide Hus

Hvem skal være verdens mægtigste? DRs korrespondenter og USA-analytikere taler om magtmisbrug, rigsretssag, Trump, valgkampen - kort sagt alt om amerikansk politik.

Lyt til Stjerner og striber

The Infinite Monkey Cage

Witty,virreverent look at the world through scientists' eyes. With Brian Cox and Robin Ince.
Fysikeren Brian Cox – kendt fra en række programmer om planeter på DR – og komikeren Robin Ince, ser sammen med 3 gæster – to videnskabsfolk og en komiker – på verden med gennem videnskabens øjne, men på en vittig og (næsten) respektløs måde. I øvrigt er Infinite Monkey en teori om at et uendelig antal aber med hver sin skrivemaskine i sidste ende vil skrive Hamlet eller sågar Shakespeares komplette værker.

Lyt til The Infinite Monkey Cage

Naked Astronomy

Podcasten fortæller de seneste nyheder om stjerner, planeter og andre himmellegemer. Der er interviews med bl.a. astronomer og astronauter.
Folkene bag Naked Astronomy er fysiskere og andre videnskabsfolk fra Cambridge University, hvis mål er at gøre videnskab let tilgængelig for alle – de kalder sig The Naked Scientist.

Lyt til Naked Astronomy