Photo: Pixabay

Lav snestorm på biblioteket - for 0.-3. klasse

Af Anonym (ikke efterprøvet)
26.07.22
Vær med til at skabe vinterstemning på biblioteket!

Snefnug er fine små, ja næsten magiske, kunstværker. Ligesom børnene i Albertslund er der ikke to, der er ens. Og ligesom de fleste børn, drømmer vi på biblioteket om godt med sne og kulde, når vinteren og julen nærmer sig. 

For at hjælpe vinteren lidt på vej, håber vi, at I vil være med til at skabe en vaskeægte snestorm på biblioteket ved at lave fine snefnug, der kan hænges op i vinduerne. Hver klasse får sit eget store vindue et sted i biblioteket, der kan fyldes med de hjemmegjorte, kunstneriske snefnug.

Snestorms-vinduerne bliver en del af vores juleudstilling, hvor vi fortæller historier fra og om den danske jul – fra nisser til juletræer, vikingernes julefest til risalamandens indtog på julebordene. 
Som tak for hjælpen inviteres de medvirkende klasser til fernisering og åbning af juleudstillingen, hvor vi alle kan tage hul på vinteren og julemåneden med manér – og en snefortælling eller to.

PRAKTISK INFORMATION
Målgruppe: 0.-3. klasse
Tid: November 2022 - Snefnuggene skal gerne være hængt op senest mandag den 28. november. 
Vi aftaler en tid, hvor I kan komme op og sætte dem op.
Sted: Albertslund Bibliotek
Fag: Dansk, billedkunst, Natur/teknik

TILMELDING
Tilmeldingsfrist: 1. november 2022 
Tilmelding: Send en mail med skolens navn / kontaktlærers navn / kontaktlærers mailadresse og mobilnummer / klassens navn til bib.boer@albertslund.dk