Netmedier til studerende

Find informationerne til din opgave på nettet

Biblioteket kan give dig adgang til en lang række netmedier, som kan hjælpe dig, når du skriver opgave. Du skal bo i Albertslund Kommune og være meldt ind som låner, for at få adgang til alle netmedierne gennem Albertslund Bibliotek.

Se under Netmedier for at få den fulde liste over databaser med mere, som du kan få adgang til.

Herunder har vi valgt nogle enkelte baser ud, som du kan få glæde af, når du studerer:

Faktalink

Faktalink er en samling af elektroniske artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner som har bred interesse. Her finder du artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Samlingen opdateres og øges løbende. Du kan finde flere tusinde links og henvisninger.

Digital Artikelservice

I bibliotek.dk kan du via Digital Artikelservice bestille artikler fra omkring 40.000 trykte tidsskrifter, både specialiserede fagtidsskrifter men også populære tidsskrifter som f.eks. mad- og motionsmagasiner. Du får hurtigt en elektronisk kopi af artiklen direkte på mail. Leveringstid fra 5 minutter til 1-2 hverdage.

Infomedia

Infomedia er Danmarks største artikeldatabase med fuldtekst adgang til danske artikler fra landsdækkende dagblade og aviser.