NEM-ID

Skal du oprette et NEM-ID, have nyt nøglekort eller har du glemt din adgangskode, skal du bestille tid.

Nyhed!
Nu skal du bestille tid hjemmefra til at få lavet NemID. Følg dette link og start din tidsbestilling.

NB: Vi udsteder ikke NEM-ID til erhverv.

Medbring billedlegitimation i form af enten:

  • Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land, Grønland eller Færøerne
  • Pas udstedt af offentlig myndighed i hjemland
  • Forsvarets identitetskort (fra Danmark)
  • Natopas
  • Politilegitimationskort (fra Danmark)
  • Opholdstilladelse/opholdskort med billede udstedt i Danmark (hertil kræves også fremvisning af sundhedskort)
  • Danske pengeinstitutters Id-kort
  • Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i hjemland, og som kan anvendes som rejsedokument i Schengenlande


Hvis din billedlegitimation ikke har dansk cpr-nummer, så skal du også medbringe det gule sundhedskort. Har du ikke billedlegitimation, så skal du udover sundhedskortet også medbringe enten dåbs/fødsels/navnesattest, forskudsopgørelse eller bevis for udbetaling af offentlig ydelse, maks. tre måneder gammel (f.eks. pension eller kontanthjælp).
Buskort og studiekort er ikke gyldig billedlegitimation.

Desuden skal du besvare 2-4 kontrolspørgsmål korrekt eller komme med et vitterlighedsvidne. Vitterlighedsvidnet skal være fyldt 15 år, kunne fremvise egen gyldig billedlegitimation og underskrive en tro og love-erklæring under strafansvar.

Du kan finde spørgsmål og svar på NEM-Ids hjemmeside her, eller kontakte dem på telefon 72 24 70 50.

Ring evt. til biblioteket på 43 68 70 00, hvis du har yderligere spørgsmål.