Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

TIDSKAPSLER - Albertslund i 1990’erne

02.02.23 - 26.02.23
Ekstraordinær udstilling viser, hvad albertslunderne var optaget af i 1990'erne.
Kom med på en tidsrejse!
 
Husker du Albertslund i 1990’erne? Hvad lavede du? Og hvordan så du ud - hvis du overhovedet var født endnu? 44 tidskapsler fra 1996 tager dig med på en rejse tilbage i tiden, og du er inviteret med.
 
I 1996 var København udnævnt til europæisk kulturby. Ét af de mange tiltag, året bød på, var indsamlingen af ca. 700 tidskapsler fra hele Storkøbenhavn, heraf 44 fra Albertslund. Siden har tidskapslerne været gemt væk for offentligheden, men nu er de fundet frem fra gemmerne. De har lige været udstillet på Københavns Museum, og udstilles altså nu ekstraordinært på Albertslund Bibliotek.
Der er alt fra konfiskerede effekter fra Vridsløselille Statsfængsel til kassettebånd fra Foreningen bag Forbrændingen, og det er alt sammen med til at fortælle en historie om mennesker, en tid og vores by.
 
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Albertslund Verdensmål Center, Kroppedal Museum og Albertslund Bibliotek og kan opleves på biblioteket fra 12. januar - 26. februar 2023.