Mathias Heise

Om dette arrangement

Tid
15:00
Pris
0 Kr
Lokalitet
Herstedøster Kirke
Herstedøstergade 5
2620 Albertslund
Bestil billet(ter)
Musik

Koncert med Mathias Heise og Pelle von Bülow

12.05.19
En eftermiddag med originale og klassiske jazz-kompositioner i duoformat.

Mathias Heise er en dansk mundharpist, komponist og pianist, der har modtaget en række priser og anerkendelser:

I 2012 vandt han Rødovre Musikpris
I 2013 blev han verdensmester i kromatisk jazz mundharpe ved World Hamonica Festival i Trossingen, Tyskland
I 2014 vandt han DPAs komponistkonkurrence ”Årets nye jazzstjerne”
I 2016 blev han tildelt Kronprinsparrets Stjernedryspris 2016, der tildeles kunstneriske talenter, der står over for et internationalt gennembrud.
I 2017 blev han tildelt Ben Webster Prisen, som den yngste prismodtager nogensinde.

Han er en alsidig musiker, der arbejder på tværs af forskellige stilarter og hele tiden er på udkig efter nye udfordringer. Han har udgivet to albums med sin fusionsgruppe Mathias Heise Quadrillion, han står i spidsen for en moderne jazz kvintet, han har skrevet, arrangeret og indspillet et anmelderrost album med DR Big Bandet og han har spillet som sideman med en række af de største navne inden for dansk jazz.

Pelle von Bülow er, trods sin unge alder, allerede en etableret og anerkendt guitarist på den danske jazzscene. Pelles spil vidner om en stor inspiration fra de gamle guitarikoner såsom Wes Montgomery og George Benson, og en stor kærlighed til blues musikken.
Han har spillet med bl.a. Jesper thilo, Rodney Green, Bernt Rosengren, Christina von Bülow m. flere. Sammen vil de to udforske både originale og klassiske jazz-kompositioner i duoformat.

Arrangeret i samarbejde med Herstedøster Kirke.

Gratis adgang med tilmelding.

Tags