Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
319 kr.
Lokalitet
Tidligere Vridsløselille Statsfængsel
Arrangører
Target
For voksne
Musik

Fængselsgourmet

18.09.21
FÆLLESSPISNINGER MED LITTERATUR OG MUSIK

I Vestegnens Kulturuge byder Forbrændingen igen på de populære fællesspisninger.

Sammen med kokken Gorm Wisweh og hans venner har Forbrændingen lavet et eksklusivt gourmet-arrangement. De har samtidigt inviteret nogle af husets venner til at levere det musikalske.

Det hele foregår i de ekstremt spændende rammer som det tomme Vridsløselille Statsfængsel har at byde på.

På aftenerne vil der være indslag fra bibliotekets litteraturfestival Avisen Live samt live musik.

Så det er en aften, du ikke vil gå glip af.

Vi ses til gourmet, god stemning og live musik i spændende rammer!

Lørdag den 18. september er Tigermor og Julie Thalund på. Komponist og musiker Tigermor og skuespiller og dramatiker Julie Thalund kombinerer ord og musik. Gennem Tigermors stemme, instrumenter og tusinde knapper og Thalunds dagbog om angst, erotik, moderskab, banaliteter og den tykke krop, skaber de sammen en intim og poetisk lomme med stor lyd. Senest har de lavet den Reumertnominerede forestilling TYK.

Billet købes på Forbrændingens hjemmeside

Obs! Dørene åbner kl. 17