Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Litteratur

Robert Louis Stevenson - vandringer med et æsel

07.07.20
Kom på en litterær sommervandring i den store britiske forfatter Robert Louis Stevensons fodspor. Lige her i Albertslund.

Litterære sommervandringer I

Gennem historien har de store forfattere brugt rejsen og vandringen som motiv og kompas for de eksistentielle spørgsmål, som mennesketilværelsen stiller: Her har vi tid til at komme til os selv og finde os til rette i sprogets fællesskab - under åben himmel. Vi forsøger at gøre de litterære rejsende kunsten efter ved at bruge tekstens blik som en metode til at åbne landskabet op på ny. Dette er den første af tre litterære sommervandringer.

Robert Louis Stevenson: Vandringer med et æsel i Cevennerne

Stevensons lille rejsedagbog fra efteråret 1878, som nu endelig er blevet tilgængelig på dansk, er et tidligt eksempel på den moderne rejsebeskrivelses blanding af langsom registrering og poetisk observation af naturen, som har inspireret mange nyere forfattere til at begive sig ud på landevejen.

Men hvilket blik er det, vi her møder på landskabet og den rejsende? Og hvilken rolle har æslet Modestine at spille for vandringens særlige erfaringsrum?

Vi går sammen på en udvalgt rute i og omkring Albertslund, hvor vi vil stoppe op og ud fra udvalgte steder i teksten gives et indblik i Stevensons litterære blik på landskabet og bevægelsen mellem den, der ser, og omgivelserne, der sætter rammen for øjet.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål, og til slut åbnes der op for en diskussion af vores fælles oplevelser af Stevensons og vor egen vandring.

Vandringen er for alle med interesse - og man behøves ikke at have læst bogen.

Biblioteksmedarbejder Simon Lund Petersen er rejsefører på dagens vandring. For at følge myndighedernes anvisninger spare på Simons stemmebånd er der max plads til 15 personer på denne vandring.

Vi mødes foran indgangen til Albertslund Hovedbibliotek inden afgang.