Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

Kvindelige klassikere

21.03.23
Ny læsekreds med kvindelige forfattere fra den 20. århundrede

Kom med i et hyggeligt og inspirerende læsefællesskab

Da der har været stor efterspørgsel på at være i læsekreds, hvor der læses kvindelige klassikere fra det 20. århundrede, gentager vi efterårets succes. Vær med til at dele læseoplevelser, når den nye læsekreds starter op. Et nykurateret udvalg af seks meget forskellige og evigt aktuelle klassikere, der står en kvindelig forfatter bag, er på sæsonens læseliste.

Læsekredsen mødes hver 3. tirsdag i måneden kl. 17-18.30 med ferie i juli og august:

Vi læser: 

Sigrid Undset: Fru Marta Oulie

Carson McCullers: Hjertet er en ensom vandrer

Svetlana Aleksijevitj: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt

Marguerite Duras: Elskeren

Agnes Henningsen: Let gang på jord

Nella Larsen: Kviksand

Tilmeld dig på mail: swt@albertslund.dk