Om dette arrangement

Tid
13:00 - 22:30
Pris
499-549 kr.
Lokalitet
Friluftsbadet Badesøen
Target
For voksne
Litteratur

Avisen Live på Badesøen Festival

05.08.23
På dette års Badesøen Festival vil man på Avisen Lives scene opleve to meget aktuelle debatter og som noget nyt et indslag for børn.

I den ene møder Emma Holten, der er debattør, feministisk aktivist og meget mere, forfatter Susan Simonsen og musiker Sulka. De har alle tre oplevet i forskellige former i kulturbranchen og har alle tre sat foden ned for at gøre noget ved problemet. Susan Simonsen debuterede i 2017  bogen Det underdanige og det magtfulde, hvor hun beskriver sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet. Sulka trak i lang tid stikket totalt fra musikbrancen efter at hun oplevede en musikbranche gennemsyret af sexistisk og grænseoverskridende adfærd. Emma Holten oplevede selv at blev digitalt, sexuelt krænket - og har dette kastet sig ind i debatten på en række emner; senest feministik økonomi og magtstrukturer.

I den anden er den tyske forfatter Katharina Volckmer på scenen sammen med forfatter og poet Caspar Eric. Katharina er aktuel med bogen “Aftalen”, der er udgivet i 16 lande. Det er en fabulerende, bidsk, morsom og grænseoverskridende monolog om kulturel og seksuel identitet. Caspar Eric er aktuel med den anmelderroste “Nye balancer”, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte'. Caspar Eric tager fat i handicappet meget kropsligt og direkte og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres. Samtalen mellem de to modereres af Lea Fløe Christensen.

Som noget nyt har vi også et programindslag for børn (og voksne). Martin Sommer live-tegner og fortæller, og deler ud af nemme, sjove og inspirerende tegnetips - lige til at tage med hjem og prøve af.  Martin tegner historier, der vokser frem med input fra børnene, og læser højt fra bøgerne om drengen RINGO og hans dobbeltmoralske far. Martin Sommer er tegner, forfatter, musiker og er blandt andet kendt fra den tegnede instagramprofil @jegfinderselvud.

Dette indslag på Badesøen Festival markerer også afslutningen på Albertslunds Biblioteks pop up-bibliotek “Baderingen”., der har været  på Badesøen hele sommeren. Biblioteket på Badesøen er et samarbejde mellem Albertslund Bibliotek og Friluftsbadet Badesøen med støtte fra Nordeafonden.

Find billetter og se hele programmet på www.badesoen.dk