Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag & debat

Kulstofbalance, bæredygtighed og dansk velstand: Kan vi få det hele?

27.09.22
Foredrag med Dr. Phil. Bo Fritzbøger

Skybrud og orkaner afløser ørkentør sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid været det? Allerede i 1625 skrev præsten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker på, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Også i dag kan vind og vejr få os til at tabe pusten. Atmosfæren har vi påvirket i århundreder, og det gør klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. 

I vores rige del af verden satser vi på, at den såkaldte ’grønne omstilling’ vil blive så god en forretning, at vores ufattelige velstand kan fortsætte sin vækst. Men er fortsat økonomisk vækst i BNP i virkeligheden forenelig med global bæredygtighed? Hvad siger de historiske erfaringer indtil nu? 

Få den lange vejrudsigt om meteorologi, vejr og klima af Bo Fritzbøger, dr. phil. og lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og forfatter til en lang række udgivelser om kultur- og miljøhistorie. 

Gratis med tilmelding

Arrangeret i samarbejde med Bedsteforældrenes Klimaaktion.