Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Hjemme hos dig/Facebook
Target
For voksne
Foredrag & debat

Forsamlingshuset

16.06.21
Vridsløselille Fængsel: Fra lukket fængselsområde til åben bydel

Der er mange stjerner i Albertslund.  Men centralt beliggende tæt på station, bycenter og kulturinstitutioner ligger en særlig arkitektonisk stjerne – nemlig det tidligere Vridsløselille Fængsel. Nu bare kaldet Vridsløse.

Det blev bygget på bar mark i 1859 og blev billedet på en ny epoke i det danske fængselsvæsen, hvor der var rum for håb og tro på menneskelig forbedring. Og samtidig blev det afsættet til en by. Med embedsboliger, købmand, slagter, posthus og trinbræt, der skabte forbindelse til København og Roskilde.

Siden har mange skæbner, begivenheder og dramaer udspillet sig på stedet, og det knap 16 ha store område rummer en helt særlig historie og stemning fra det 160 år lange liv, det har levet. Men nu er den lukkede og isolerede tid forbi. Området skal åbnes op og gøres til en integreret del af byen. Området skal synliggøres, åbnes og udvikles – verden skal lukkes ind og fremtidens nye bydel skabes.

Omdannelsen sker i et samarbejde mellem Freja ejendomme A/S, A. Enggaard og PKA. Visionen er en bæredygtig bydel og med ”attraktiv”, ”grøn”, ”ikonisk”, ”fællesskab” og ”tryghed” som nøgleord i udviklingen.

Men hvilke tanker og værdier ligger bagv ed udviklingen? Er der emner, som fylder særligt meget i udviklingen af det centralt beliggende område i Albertslund?

Biblioteket har inviteret bystrategisk chef Katinka Hauxner hos Enggaard, udviklingschef Lisbeth Nørskov Poulsen fra Freja ejendomme A/S samt leder af spillestedet Forbrænding Jeppe Skjold ind i Forsamlingshuset til en snak om værdierne i udviklingen af det tidligere fængsel Vridsløse. Moderator er Niels Offenberg fra Albertslund Bibliotek

Alle de medvirkende medbringer desuden også en bog, en film eller måske et stykke musik, der har betydet noget og som de gerne vil anbefale.

Under programmet er I meget velkomne til at stille spørgsmål i chatten . Hvis du har spørgsmål på forhånd, så send dem gerne til nio@albertslundbib.dk

Du kan streame programmet her