Om dette arrangement

Lokalitet
Herstedøster Forsamlingshus
Herstedøstervej 45
2620 Albertslund
Danmark
Tid
19:30
Pris
0 Kr
Target
For voksne
Tickets
Billetsalg lukket
Foredrag & debat

Einar Már Gudmundsson: De tavses stemme

13.11.18
”Hallo! Hvor er folket, der skaber historien, folket der stred og byggede verden?” Sådan indleder den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson sin bog ’Islandske Konger’, som handler om de utilpassede og svage i samfundet.

Gudmundsson har altid haft blik for samfundets udsatte i sit forfatterskab. Han har skrevet flere debatskabende bøger om finanskrisens konsekvenser. Og så ejer han en enestående evne til at fortælle historier. Hans nyeste værk ’Pasfotos’ er en erindringsroman om den sommer, hvor han som ganske ung rejste ud i verden og mødte kærligheden. Romanen tegner et tidsbillede på 1970’ernes kulturelle og samfundsmæssige omvæltninger og et billede af en ung mand med verden for sine fødder.

Einar Már Gudmundsson (1954) har skrevet både lyrik, romaner og debatbøger. Han fik sit folkelige gennembrud med romanen ’Universets engle’, som han modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 1995. Senere har han fået adskillige priser, bl.a. den såkaldt lille nobelpris, Svensk Akademis nordiske pris.

Arrangementet er 3. del af rækken om Litteraturen og Samfundet.

Gratis adgang med tilmelding.