Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Børn & unge

Fabel-fantastiske Harry Potter væsner - mobil quiz for hele familien

01.07.22 - 31.08.22
Test din viden om det magiske Harry Potter univers og quiz med dine venner hele sommeren - udendørs med start ved Albertslund Bibliotek

Hvor godt styr har du på de magiske fabelvæsner i Harry Potters troldmandsunivers? Det har du nu mulighed for at teste - og samtidig invitere dine venner, søskende og forældre på en sjov udfordring i sommervejret. Det er i hvert fald en god idé at have nogen at følges med - det gør det hele lidt sjovere.

Quizzens poster ligger rundt omkring i Turen starter ved biblioteket og fører dig rundt i Albertslund på din jagt efter bøgernes magiske væsner. Undervejs får du testet din viden om nogle af de mange magiske væsner, Harry Potter møder på sin vej.

Ruten er lidt over 3 km, så I skal nok regne med at bruge en times tid. 

Klarer du dig igennem quizzen, kan du være med i lodtrækningen om en splinterny, spændende fantasybog! Tag et screenshot når du har gennemført quizzen til 5177 5106 eller bib.boer@albertslund.dk. Dog senest 31. august 2022.

Sådan gør du

1. Download WOOP i App Store eller Google Play til din smartphone
2. Gå til hovedindgangen på Albertslund Bibliotek 
3. Åbn app’en og log ind med Facebook, mail eller som gæst 
4. Vælg ”Find jagt” - Alle woop-jagter, der er i nærheden dukker up. 
5. Vælg jagten ”Fabel-fantastiske Harry Potter væsner”  
6. Tryk ”Start”
7. Følg kortet i app’en og svar på de spørgsmål, der dukker op undervejs. 

OBS! Appen skal være åben under hele turen, så det er en god ide at lade sin telefon helt op inden, I tager afsted, eller at tage en powerbank med. 

WOOP-app'en er udviklet af Det Danske Spejderkorps. Den er gratis at bruge, så I kan også selv lave en quiz næste gang.